Influenzavaccination

Bemærk det i år indtil videre kun er muligt at blive influenzavaccineret, hvis man opfylder et af de nedenstående kriterier.

Tilbud om gratis vaccination for de af sundhedsstyrelsen bestemte risikogrupper gælder fra 1. oktober 2021  til 15. januar 2022  –  for gravide i 2. og 3. trimester dog til udgangen af februar 2022

Øvrige personer: Pris 200 kr  

Det er ikke muligt at booke tid som selvbetaler før efter 24/10-21  – og da kun såfremt lager haves.

Pneumokokvaccination: Pris 420 kr

Gratis influenzavaccination:
Influenzavaccination
Den 1. oktober markerer begyndelsen af influenzasæson 2021/22 og dermed også lanceringen af det gratis tilbud om influenzavaccination til visse persongrupper.
Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 4. september 2013, har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
    – kroniske lungesygdomme
    – hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    – diabetes 1 eller 2
    – medfødt eller erhvervet immundefekt
    – påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    – kronisk lever- og nyresvigt
    – andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejl. BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.